Julekuglen blev født i Tyskland

Når vi pynter juletræet med smukke, farverige kugler, så skyldes det i virkeligheden en fattig men snarrådig glaspuster fra den lille by Lauscha midt i Thüringer Wald i det tidligere Østtyskland. 

Julekuglens idylliske fødeby
Byen Lauscha ligger i den tyske delstat Thüringen i den del af Tyskland der fra 1949 til 1990 var DDR, og selvom der nok ikke er mange klokker der ringer fra geografitimerne, og byens indbyggertal kun lige kan snige sig op over beskedne 3.000, så er Lauscha verdenskendt blandt julomaner og glas-entusiaster og nærmest et pilgrimsmål for samlere af antikke julekugler og for alle der interesserer sig for julepyntens historie. Årsagen er, at det var her den første glas-julekugle efter sigende kom til verden i midten af 1800-tallet, og Lauscha er stadig den dag i dag et centrum for mundblæst glas og julekugler af højeste håndværksmæssige kvalitet.

Grundstenen til byen Lauscha var blevet lagt tilbage i 1557, da to glasmagere fra Böhmen og Schwaben havde ansøgt og fået tilladelse af hertugen til at opføre en glashytte på området. Stedet var ideelt til fremstilling af glas, fordi alle råstofferne fandtes lige uden for døren. Omgivet af bjerge og skov med floden løbende igennem dalen og krystalklart kildevand fra bjergene, var der direkte adgang til kvartssand, kalk, soda og potaske. Og de mange træer i Thüringer Wald betød samtidig uundværligt brænde til ovnens drift. I glashytten fremstillede man blandt andet apotekerglas, flasker, skåle og pokaler til at drikke af, og folk begyndte hurtigt at flytte til den lille by for at arbejde med og lære sig fremstilling af glas.

Postkort fra 1963. Omkranset af bjerge ligger den lille, tyske by Lauscha midt i Thüringer Wald som et romantisk, idyllisk vintereventyr.

Nye tider - nye metoder
Spoler vi tiden nogle hundrede år frem til 1800-tallet, havde Lauscha udviklet sig til en hel lille by fuld af dygtige og kreative glasmagere. Smelteovnene i den originale glashytte var slet ikke nok til at kunne holde alle beskæftiget, så nye teknikker var kommet i brug. En af de mest populære og succesfulde metoder var at lade glaspusterne arbejde i deres egne hjem, hvorfra de var i stand til at skabe mindre glas-kreationer ved brug af en særlig type bunsenbrændere der anvendte olie eller paraffin som brændstof. Over den diskrete flamme blev der lavet både mundblæste glasperler, smykker og dyrefigurer. Glaspusteri i Lauscha var blevet et familieforetagende i de fleste hjem, og alle - både børn og voksne - tog del i arbejdet. Innovationslysten var stor og idéerne mange, for rygterne om det fine glas fra Lauscha spredte sig og betød øgede indtægter. Det var også her, glaspusteren Ludwig Müller-Uri i 1835 opfandt verdens første vellignende (og velfungerende) glasøje.

Julekuglen kommer til verden
I Tyskland i første halvdel af 1800-tallet var der tradition for, at man dekorerede juletræet med spiselig pynt. Typisk kunne julepynten bestå af æbler og andre frugter hængende på træet sammen med honningkagefigurer og forgyldte valnødder, og et velpyntet juletræ skulle (ligesom i vores populære julesang) først vises - og siden spises.

Ved juletid i 1847 gik en fattig glaspuster efter sigende rundt i Lauscha og var nedtrykt, fordi han ikke havde råd til at købe de æbler og nødder der skulle pynte på familiens juletræ. Og som nødløsning kom han på, at anvende det han havde så rigeligt af, nemlig glas. I mangel på ægte frugt satte han sig simpelthen for at mundblæse nogle simple, farvede glaskugler der kunne hænge på træet, og disse glaskugler blev verdens første julekugler. 

Denne nye form for juletræspynt blev lynhurtigt en eftertragtet vare, og i de følgende år begyndte flere og flere af Lauschas glaspustere at lave mundblæste julekugler der blev solgt i butikker og på markeder i de nærliggende større byer.

I 1860erne var man også begyndt at anvende sølvnitrat i kuglerne, hvilket gav dem en smuk, sølvfarvet spejleffekt, og med åbningen af et gasværk i byen blev det muligt at forme glas over gasflamme. Med den højere varme fra gas-bunsenbrændere kunne man skabe både større og tyndere glaskugler og endnu finere detaljer. Og efterspørgslen var helt enorm fra både nær og fjern, for det viste sig, at glas-julekuglerne fra Lauscha blev nærmest øjeblikkeligt populære uanset hvor de blev fremvist. På få år var stort set alle byens glaspustere fuldtidsbeskæftiget med at fremstille de kulørte, tyske julekugler.

Glashytten i Lauscha i 1800-tallet.

Et amerikansk juleeventyr
Der gik ikke lang tid inden man også på den anden side af Atlanten, i USA, fik øjnene op for den nye, smukke juletræspynt. Den amerikanske forretningsmand Frank Winfield Woolworth, grundlæggeren af butikskæden Woolworth & Co, så hurtigt potentialet efter at have bestilt de første 144 julekugler fra Lauscha hjem til en af hans stormagasiner i 1879. De blev solgt samme dag, de kom på hylderne. 10 år senere var de tyske glaskugler fra Lauscha en eksportsucces uden lige, og ved århundredeskiftet blev der årligt sendt 200.000 julekugler afsted til USA på bestilling af Woolworth.

Eksporteventyret fortsatte op gennem 1900-tallet, kun midlertidigt afbrudt af 1. verdenskrig og dennes politiske følger, og de amerikanske forbrugere kunne ikke få nok af de smukke julekugler fra Lauscha. Men så kom den Anden Verdenskrig og Tysklands krigserklæring mod USA i 1941, hvilket betød øjeblikkeligt importstop, og da verden kom ud på den anden side, var den som bekendt ikke længere den samme.

Julekugler fra DDR
Lauscha kom til at ligge i det kommunistiske Østtyskland, hvor glasværkstederne ligesom de fleste andre succesfulde erhverv blev nationaliseret og overtaget af staten. Store, statsejede fabrikker skød op, hvor det ofte handlede mere om kvantitet fremfor kvalitet. Glasfremstillingen i Lauscha var slut som man havde kendt det, og i stedet for det håndlavede og individuelt mundblæste kunsthåndværk man havde sat en ære i tidligere, foregik produktionen af julekugler i det nye DDR med industrimaskiner og samlebåndsmetoder. Dekorationen af kuglerne kunne ingen maskine dog klare, og derfor er julekuglerne fra DDR malet i hånden, ligesom man heller ikke gik på kompromis med kvaliteten. Mange af mønstrene og dekorationerne på kuglerne afspejlede den kommunistiske stil, og blandt andet derfor er der også i dag mange DDR-samlere, historieinteresserede og folk med hang til retro og vintage som værdsætter DDR-julekuglerne. Særligt dem, hvor bogstaverne GDR (German Democratic Republic) er stemplet eller præget ind i metal-toppene.

Typiske julekugler fra Lauscha i DDR-perioden.

Lauscha i dag
Efter murens fald og den tyske genforening vendte mange glaspustere tilbage til Lauscha og genoptog kunsthåndværket med de traditionelle, mundblæste metoder. Byen har stadig en glashytte, og halvdelen af byens indbyggere er beskæftiget med glaskunst som i dag primært foregår på glasværksteder, hvor arbejdsmiljøet og sikkerheden er mange gange bedre end i de gamle dage, da glaspusteriet foregik hjemme i stuen eller køkkenet. Lauscha er heldigvis stadig et mekka for glaskunst og en populær destination - både på grund af historien og på grund af nutiden. 

Her hos Hollymoods vil du ofte kunne finde et udvalg af ægte, vintage DDR-julekugler fra Lauscha i vores vintage- og samlerhjørne.