December Diamonds i Danmark

Hollymoods er glade for at kunne introducere et udvalg af de eftertragtede og verdenskendte “mermen” fra amerikanske December Diamonds i Danmark.

Siden December Diamonds blev grundlagt i 2001, er deres detaljerige og fantasifulde ornamenter kun blevet mere og mere populære. Særligt den efterhånden imponerende kollektion af “mermaids” og “mermen” har medvirket til at sætte det regnbuevenlige brand fra Pennsylvania på verdenskortet, og hvad enten du er twink eller bear, er til fetish eller modne daddies eller måske bare elsker at vaje med regnbueflaget og synes at alle mennesker burde have lov at elske den de elsker, så er der en figur der passer til dig.

“It’s all about the bling!”
Ovenstående slogan siger i virkeligheden alt om December Diamonds. Der er i den grad bling og statements for alle pengene, og dette kombineret med en imponerende detaljeringsgrad i de veludførte, håndlavede ornamenter har gjort, at især serien af “mermen” er blevet utroligt populære som både samlerobjekter og gaveidéer.

December Diamonds laver også andre populære serier af ornamenter, blandt andet en flot “coastal”-kollektion af ornamenter der knytter sig til havet og kystområderne, og i 2020 udkom de første figurer i “Poke the Bear”-serien som sætter spotlight på LGBTQ-miljøets bear community.

Ornamenterne fra December Diamonds er alle håndlavede, og fordi materialet er resin, er de mindre skrøbelige end glasfigurer og kan i de fleste tilfælde sagtens overleve en tur på gulvet uden skader. Det er også værd at bemærke, at de er lidt tungere end ornamenter af glas og kan være op til 20 centimeter høje, og derfor ikke altid hænger optimalt på det yderste af en blød juletræsgren. 

Alle ornamenter fra December Diamonds er håndlavede med stor præcision og udkommer kun i begrænsede oplag.

Mermen og mermaids fra December Diamonds er naturligvis oplagte som anderledes og sjovt juletræspynt med et kærligt, småfrækt glimt i øjet, men mange af ornamenterne kan også sagtens hænge fremme hele året rundt (eller i hvert fald når det er sæson for pride).

Se alle produkter fra December Diamonds her.

Vi får løbende nye og flere ornamenter i butikken fra December Diamonds, og vil du holde dig opdateret, så følg os på Instagram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på denne side.